Flere store strømafbrydelser bag kollision og brokollaps

Containerskibet Dali efter påsejlingen af Francis Scott Key Bridge den 28. marts 2024.

Containerskibet Dali, der i marts sejlede ind i Francis Scott Key Bridge, som efterfølgende kollapsede og kostede seks mennesker livet, var ramt af flere strømafbrydelser op til kollisionen.

Publisert Sist oppdatert

En strømafbrydelse ramte containerskibet Dali, da det Maersk-chartrede fartøj var cirka 320 meter fra Francis Scott Key Bridge i Baltimore. Strømafbrydelsen satte alle skibets tre styringspumper ud af funktion, og besætningen kunne derfor ikke bevæge roret og dermed styre skibet.

Det oplyser den amerikanske havarikommission National Transportation Safety Board (NTSB) på baggrund af en foreløbig undersøgelse af det voldsomme uheld i marts, hvor Dali påsejlede broen, som efterfølgende kollapsede.

Men faktisk var det ikke den eneste strømafbrydelse, der havde ramt skibet. Ifølge NTSB's undersøgelse var Dali nemlig også ramt af en strømafbrydelse ti timer før det forlod Baltimore, mens skibet endnu lå til kaj, ligesom en afbrydelse skete fire minutter inden ulykken - cirka en kilometer fra broen, hvor Dali mistede både lys samt funktion af udstyr.

Den præcise grund til ulykken er trods de indledende undersøgelser endnu ikke fastslået, men NTSB fortsætter efterforskningen af hændelsen, der kostede i alt mistede seks mennesker livet, mens en af de 23 personer ombord på containerskibet kom til skade.

Powered by Labrador CMS