Den Maritime Stafet:

Nye forskningsområder bliver mere relevante for den maritime branche

Thomas Roslyng Olesen.
Thomas Roslyng Olesen.

Begrebet ‘maritim forskning’ er i de seneste år udvidet til at omfatte blandt andre kemikere, biologer, matematikere og antropologer. Selvom mange af disse forskere ikke betragter sig selv som ‘maritime’, sidder de inde med viden, der er vigtig for den omstilling, som branchen i øjeblikket gennemgår.

Publisert Sist oppdatert



I den seneste udgave af Den Maritime Stafet påpegede Magnus Gary fra ShippingLab, at Det Blå Danmark ikke kan vedblive med at være konkurrencedygtig på teknologi uden den nyeste viden. I denne stafet vil jeg gerne følge op på dette udsagn – som jeg fuldt ud deler.

Om Den Maritime Stafet:

I hver udgave af magasinet MaritimeDirect giver vi ordet til en gæsteskribent, som får lov til at sætte fokus på noget, som rører dem og den maritime branche. Indlægget er et udtryk for skribentens personlige holdning.

Thomas Roslyng Olesen modtog Den Maritime Stafet fra projektdirektør for ShippingLab, Magnus Gary.

Den maritime sektor gennemgår i disse år store forandringer. Det gælder særligt i forhold til initiativer, der kan mindske udledning af drivhusgasser og reducere søfartens negative påvirkninger af biodiversiteten. Det øgede fokus på at finde grønne løsninger betyder, at en hel række nye teknologier og forskningsområder i stigende grad bliver relevante for den maritime branche. Det gælder områder som Power-to-X, brændselsceller, saltreaktorer, fly-wheel-batterier og undervandsstøj. Mange af disse områder er nye for den maritime branche. Derfor vil det være oplagt, at virksomheder, NGO’er og lovgivere kigger mod de kompetencer, der allerede ligger indenfor disse områder hos de danske forskningsinstitutioner.

Danmark er karakteriseret ved en række særdeles stærke maritime forskningsmiljøer. I dag har stort set samtlige danske universiteter etableret maritime centre eller netværk. Traditionelt set har den maritime forskning primært bevæget sig indenfor områder som skibsingeniørvidenskab, kommerciel økonomi og ledelse, maritim lovgivning, sundhed og sikkerhed til søs. De seneste års udvikling i branchen har imidlertid medført, at grænsen for, hvad der kan opfattes som ‘maritim forskning’, er blevet udvidet. I dag er der brug for fysikere og kemikere til at optimere kerneteknologier i fremtidens batterier eller forske i tilvejebringelse af alternative brændstoffer gennem Power-to-X. Der er brug for biologer til at undersøge, hvordan man kan mindske søfartens negative påvirkning på biodiversiteten. Og der er brug for matematikere, statistikere, og programmører til at behandle og analysere de enorme mængder data, der indsamles.

Størstedelen af forskerne inden for disse ‘nye’ fagområder betragter ikke sig selv som ‘maritime’. Men de ligger inde med viden, der er vigtig at tilgå, hvis man skal løse de udfordringer, som branchen står overfor.

I 2020 blev Maritime Research Alliance etableret som en netværksorganisation for maritime forskere i Danmark. Formålet med alliancen var netop at øge samarbejdet mellem forskellige fagligheder inden for de maritime forskningsmiljøer, samt at øge samarbejdet mellem forskerne og andre aktører i Det Blå Danmark.

Dette arbejde kunne ikke lade sig gøre uden velvillig støtte fra Den Danske Maritime Fond og NORDEN // D/S Orients Fond.

Processen med at tilknytte de ‘nye’ forskningsområder til de eksisterende maritime forskningsmiljøer foregår allerede på flere universiteter. Maritime Research Alliance spiller i den forbindelse en aktiv rolle i forhold til at introducere de nye forskere til Det Blå Danmark – og omvendt. Heldigvis står vi ikke alene med denne opgave. Der er mange gode kræfter, der arbejder på at øge samarbejdet mellem forskningen og de maritime erhverv.

Jeg giver hermed stafetten videre til Frederik Schur Riis, der er Head of Green Ship of the Future for at høre, hvordan man fra erhvervet ser på denne udvikling.

Powered by Labrador CMS