Høj Nordic Marine Contractor høster på investeringer i ny flåde

Administrerende direktør Michael Normann.

Investeringer i opgradering af flåden har sat sine positive spor på bundlinjen. Det er facit for rederiet Høj Nordic Marine Contractor, der netop har præsenteret sit årsregnskabet for 2023.

Offentliggjort

Bundlinjen voksede og egenkapitalen steg hos Høj Nordic Marine Contractor i regnskabsåret 2023. Det østjyske rederi kom nemlig igennem året med et overskud på 3,4 millioner kroner, mens egenkapitalen den 31. december 2023 viste 30.953.867 kroner.

Det positive regnskab skyldes ikke mindst Højs investeringer i opgradering af flåden, lyder det i en pressemeddelelse fra rederiet, hvor ledelsen kalder resultatet for 'tilfredsstillende'.

"Det er lykkedes os at få fuldt udbytte af vores investeringer i en opgraderet flåde, som vi har holdt aktiv gennem hele året og solgt ind til flere projekter. Dermed har vi også udnyttet et vigtigt aktiv for virksomheden og brugt investeringer i flåden som en reel løftestang for vækst og positiv udvikling. Nu ser vi ind i et stort potentiale indenfor offshore vindenergi, hvor etablering af flere offshore vindmølleparker kræver masser af maritimt anlægsarbejde," lyder det fra administrerende direktør i Høj Nordic Marine Contractor, Michael Normann, i en kommentar til regnskabet.

Powered by Labrador CMS