Transportgiganter i stort grønt samarbejde i Göteborg Havn

Foto: Göteborg Havn.

Volvo Group, Scania og Stena Line har indgået en aftale med Göteborg Havn for at skabe en betydelig reduktion i kulstofemissioner fra den største havn i Skandinavien. Målet er at reducere CO2-udslippet med 70 procent inden 2030.

Publisert Sist oppdatert

Havnen i Göteborg skal være fossilfri. Det er den overordnede mission i samarbejdet mellem havnen og Volvo Group, Scania og Stena Line, annoncerer de fire selskaber i en fælles pressemeddelelse.

– Ingen organisation eller enkeltperson har nøglen til at imødekomme de udfordringer, der ligger foran os. Samarbejde er afgørende, og vi er glade for at bringe to af verdens største lastbilproducenter og verdens største færgeselskab om bord. Med vores kollektive ekspertise, bredde og tilstedeværelse på markedet kan vi gøre en reel forskel, siger havnedirektør i Göteborg, Elvir Dzanic.

Projektet kommer til at hedde Tranzero Initiative, og det kommer til at fokusere elektrificering af søtransport og på de en million lastbiltransporter og de 55.000 ton kulstofemissioner, der genereres fra vejtransporter til og fra Göteborg Havn hvert år.

Virksomhederne vil indføre en række indbyrdes afhængige foranstaltninger designet til at fremskynde skiftet til fossile brændstoffer. Opgaven er allerede skudt i gang med en behovsanalyse og kortlægning af godsstrømme som led i at tilbyde markedet de rigtige produkter og etablere en infrastruktur for fossilfri brændstof til understøttelse af den løbende udvikling.

Göteborg Havnevil producere den nødvendige infrastruktur og adgang til fossile brændstoffer til tunge køretøjer herunder elektrisk kraft, biodiesel, biogas og brintgas. Volvo og Scania vil introducere kommercielle tilbud til deres tunge lastbilkunder og sikre, at landtransport med tiden bliver fossilfri i overensstemmelse med de mål, der er fastlagt i havnen. Stena Line vil også spille en nøglerolle ved at sikre, at nye fossilfrie skibe benyttes på ruten Göteborg-Frederikshavn inden 2030.

Powered by Labrador CMS