Farligt sammenstød: Nord- og Sydkorea i skudduel på havet

Foto: Micha Brändli / Unsplash

Skibe fra både Nord- og Sydkorea har i nat dansk tid affyret varselsskud mod hinanden efter beskyldninger om at have krydset den maritime grænse mellem de to lande.

Publisert

Spændingerne mellem Nordkorea og Sydkorea når nye højder efter de to nabolande natten til mandag dansk tid har affyret varselsskud mod hinanden på deres fælles maritime grænse. Det oplyser det sydkoreanske nyhedsbureau Yonhap.

Sydkorea affyrede skud mod et nordkoreansk skib, efter det angiveligt havde krydset grænsen tæt på øen Baengnyeong, hvorefter fartøjet returnerede mod nord.

Ifølge Nordkoreas hær passerede et sydkoreansk krigsskib få minutter efter samme grænse ind i nordkoreansk farvand, hvilket fik nordkoreanerne til at affyre ti varselsskud mod skibet.

Se også: Video – Nordkorea sender krydsermissiler over det Det Gule Hav

Sammenstødet mellem de to lande kommer efter længere tids spændinger mellem de to lande, hvor Nordkorea blandt andet har stået bag adskillige missilaffyringer over både Det Gule Hav og Det Japanske Hav.

Powered by Labrador CMS