Ny ammoniak-motor skal drive verdensflåden

På verdensplan findes der cirka 33.000 store handelsskibe drevet af to-takts motorer, hvoraf de 23.000 er designet af MAN Energy Solutions.

MAN Energy Solutions regner med at være i stand til at levere de første ammoniakdrevne motorer i år.

Publisert Sist oppdatert

Hos MAN Energy Solutions i København er de af den klare overbevisning, at ammoniak vil blive et af fremtidens mest prominente brændstoffer på skibe, og netop nu er den tyske motorproducent snublende tæt på at kunne præsentere en ny totakter, der kan køre på det mere klimavenlige brændstof.

“80-90 procent af al global transport foregår med skib, og vi har indtil videre brugt mere end 100.000 udviklingstimer på at gøre det muligt at bruge ammoniak som brændstof i totaktsmotorer, og det ser lovende ud. Hvis alt går efter planen, og det gør det så vidt, så skulle vi kunne have en motor, der bruger ammoniak som brændstof, klar til levering hos et værft i år,” siger MAN Energy Solutions Promotion Manager, Hrishi Chatterjee.

“Den helt afgørende fordel ved ammoniak er, at det er CO2-frit. Det opfylder simpelthen alle de krav, der er stillet indtil 2050, når vi taler grøn ammoniak, mens det samme er gældende indtil 2045 for den såkaldte blå ammoniak,” forklarer Hrisi Chattejee.

Blå ammoniak fremstilles på basis af fossil naturgas, men når man indregner CO2-fangst og -lagring bliver klimaaftrykket signifikant reduceret. Ved produktion af grøn ammoniak kommer den brint, der er nødvendig for at fremstille ammoniak, fra vand ved hjælp af elektrolyse baseret på elektricitet fra vedvarende energikilder, og dermed er produktionen CO2-fri.

Dette er et uddrag af en længere artikel bragt i magasinet MaritimeDirect.
Læs hele artiklen gratis her

Powered by Labrador CMS