Her er fremtidens alternative brændstoffer

Foto: Roger Hoyles / Unsplash

Den grønne omstilling kræver nye løsninger og ændringer på mange områder, ikke mindst i forhold til brugen af brændstoffer i skibsfart.

Publisert

Spørgsmålet er ikke længere, om der skal alternative brændstoffer til for at sikre den grønne omstilling i fremtidens skibsfart, men snarere hvilke, der kan og bør komme i spil.

MaritimeDirect forsøger her med hjælp fra professor ved Department of Civil and Mechanical Engineering på DTU, Anders Christiansen Erlandsson, at give et overblik over de alternative løsninger samt fordele og ulemper ved dem.

“Det handler først og fremmest om at udvikle løsninger, der faktisk batter, og som kan skaleres hurtigt. Vi skulle gerne allerede nu vide, hvilke vi skal satse på, for at kunne nå at udvikle forsyningskæder og logistiksystemer til distribution af de nye CO2-neutrale brændstoffer per 2045. Desuden skal der bygges nye skibe, som kan bruge de nye brændstoffer, og nyere, eksisterende skibe skal ‘retrofittes’ i omfattende grad,” indleder Anders Christiansen Erlandsson.

Han forklarer, at det haster, fordi skibene har en lang levetid på 20 – 25 år, og det vil derfor tage cirka 20 år at skifte hele verdensflåden ud – og altså omstille den til alternative brændstoffer.

“Foruden de såkaldte grønne brændstoffer findes der også andre løsninger til, hvordan skibe kan udlede mindre CO2. Det gælder blandt andet øget effektivitet, direkte elektrificering og alternativ fremdrift i form af ny teknologi med brug af vindkraft. Brændstofferne kan altså ikke stå alene, men udgør en meget vigtig del af omstillingen. Den globale skibsfart favoriserer brændstoffer med høj energitæthed og mulighed for relativ enkel opbevaring, og derfor er favoritterne biodiesel, metanol og ammoniak,” siger Anders Christiansen Erlandsson.

Her kan du læse om både fordele og ulemper ved flere typer af grønne brændstoffer:

Powered by Labrador CMS