To søfolk har mistet livet i efter angreb i Adenbugten

Dette er ikke det omtalte fragtskib.

Mindst to søfolk har onsdag mistet livet efter Houthi-bevægelsen har angrebet et fragtskib i Adenbugten.

Publisert Sist oppdatert

For første gang siden Houthi-bevægelsen startede sine angreb mod den internationale skibsfart i Det Røde Hav og Adenbugten har det nu kostet menneskeliv.

Mindst to søfolk fra fragtskibet True Confidence har nemlig mistet livet, efter oprørsgruppen fra Yemen onsdag angreb skibet mens det lå omkring 50 sømil fra havnebyen Aden. Det oplyser den britiske ambassade i Sanaá i Yemen på det sociale medie X.

"Dette var den triste, men uundgåelige konsekvens af, at houthierne hensynsløst affyrede missiler mod international skibsfart," lyder det blandt andet i opslaget.

True Confidence, der er græsk opereret var men indregistreret i Liberia, blev angiveligt ramt af et missil, hvorefter en brand brød ud ombord. I alt 20 besætningsmedlemmer og tre bevæbnede vagter befandt sig på skibet, da det blev angrebet, hvoraf mindst to altså har mistet livet, mens flere skulle være kommet til skade.



Powered by Labrador CMS