Nybygget krydstogtskib er kommet på vand

Krydstogtskibet Norwegian Aqua på skibsværftet Fincantieri.

Krydstogtrederiet Norwegian Cruise Line har søsat sit første første skib i den nye Prima Plus-klasse.

Publisert

Arbejdet med udvidelsen af Norwegian Cruise Lines (NCL) udbyggelse af flåden går planmæssigt fremad, og det norske krydstogtrederis nyeste skib, Norwegian Aqua, har netop forladt tørdokken på det italienske skibsværft Fincantieri i Marghera i Venedig. Det oplyser NCL i en pressemeddelelse.

Søsættelsen af rederiets hidtil største krydstogtskib blev markeret med en maritim tradition, hvor to mønter blev svejset ind i skibet – et lykkebringende ritual, der symboliserer en ofring til havets guder og gudinder og sikrer held og lykke og sikker sejlads. For at fuldende ceremonien blev skibet velsignet af en lokal præst, og afslutningsvis blev en champagneflaske smadret mod skibets stævn.

"Vi er glade for at kunne fejre endnu en milepæl med vores samarbejdspartnere på Fincantieri, som spiller en afgørende rolle for Prima Class-rejsen og bidrager til udviklingen af den fantastiske oplevelse, vi designer og leverer til vores gæster," lyder det fra President for Norwegian Cruise Line, David J. Herrera.

Det 322 meter lange skib rummer blandt andet verdens første hybridvandrutsjebane, Aqua Slidecoaster, et nyt digitalt sportskompleks med interaktivt LED-gulv, Glow Court, og en omfattende 360-graders udendørs-glasbro.

Søsættelsen markerer færdiggørelsen af Norwegian Aquas udvendige arbejde, og frem imod skibets jomfrurejse i april 2025 fortsætter arbejdet på skibets interiør.

Norwegian Aqua er planlagt til at skulle sejle på jomfrurejse i Caribien i april 2025.

Powered by Labrador CMS