Voldsom video: 14 personer døde efter stor færgebrand

Express Cantika 77. Screenshot: YouTube
Express Cantika 77. Screenshot: YouTube

En færge med 167 passagerer og 10 besætningsmedlemmer brød mandag i brand under en overfart i Indonesien.

Offentliggjort Sidst opdateret

14 mennesker har mistet livet efter færgen Express Cantika 77 mandag eftermiddag lokal tid brød i brand under en overfart mellem Kupang og Kalabahi i Indonesien. Det oplyser flere lokale medier.

I alt var der 167 passagerer og 10 besætningsmedlemmer ombord på det lille fartøj, men selvom flere skibe og redningsfartøjer kom den brændende færge til undsætning, så spredte ilden sig så hurtigt, at flere personer sprang i havet for at redde deres liv, mens andre havde held med at søge tilflugt i skibets redningsflåder.

Det er endnu uvist, hvad der fik branden til at opstå på Express Cantika 77, der sank i forbindelse med ulykken, men de indonesiske myndigheder har igangsat en undersøgelse, som skal hjælpe med at klarlægge begivenhederne.

Powered by Labrador CMS