Se videoen: Ny kampbataljon på plads i Letland efter lang færgetur

Foto: Forsvaret / Twitter

Militære køretøjer er nu blevet fragtet med skib fra Køge til Letland, hvor de sammen med 800 danske soldater hvor de afløser holdet, der var været indsat siden maj.

Publisert Sist oppdatert

Omkring 800 danske soldater flyver i disse dage fra Karup og Roskilde mod Letland. Her skal de som Hold 2 afløse soldaterne i den danske kampbataljon, der som en del af NATO’s forsvarsplaner har været indsat i det baltiske land siden maj 2022.

Kampbataljonen på Hold 2 er opstillet ved Den Kongelige Livgarde og med bidrag fra alle regimenter i Hæren. Kampbataljonen udsendes til området omkring militærbasen Adazi, hvor den indgår som en integreret del af en lettiske mekaniserede infanteribrigade, og holdet er udsendt i cirka seks måneder.

Med udsendelse af en kampbataljon er Danmark med til at håndtere en af NATO’s mest presserende sikkerhedsudfordringer, der er forårsaget af Ruslands intensiverede tilstedeværelse i Østersøregionen og landets militære angreb på Ukraine.

Indsættelsen af danske soldater i Letland er en naturlig videreførelse af det samarbejde danske og baltiske soldater har haft i de seneste års internationale missioner og i forbindelse med træning. Danmark har også udsendt soldater til Estland som en del af NATO’s fremskudte tilstedeværelse i den østlige del af alliancen.

Mens kampbataljonen er i Letland, deltager soldaterne i træning og øvelser. Baltikum udgør et komplekst trænings- og operationsmiljø, hvor soldaterne kan øve deres generelle militære færdigheder og samarbejdsevner og styrke kendskabet til deres materiel.

I Baltikum skal Forsvaret både kunne afskrække og besvare konventionelle militære trusler, men også kunne agere i et miljø med risiko for hybride trusler i form af spionage, cyberaktiviteter og fjendtlige informationskampagner. Derfor er udsendelsen af enheder til Baltikum også en led i den strategiske omstilling af dansk forsvar til et større fokus på aktiviteter i Danmarks nærområde.

Powered by Labrador CMS