Problemerne fortsætter: Vikarfærge påsejler mole på Als

Arkivfoto.
Arkivfoto.

Færgen M/F Skjoldnæs, der er indsat som vikar for elfærgen Ellen på ruten mellem Als, Ærø og Fyn, påsejlede i weekenden en mole på Als.

Publisert Sist oppdatert

Ærøfærgerne er fortsat hårdt ramt af uheld. Rederiet, der for omkring tre måneder siden måtte sende elfærgen Ellen på et længerevarende værftsbesøg efter en brand i batterirummet, må nu nemlig også sige farvel til den vikarierende færge M/F Skjoldnæs. Det oplyser rederiet på sin hjemmeside, hvor ‘tekniske problemer’ bliver givet som begrundelse.

Overfor regionalmediet TV2 Fyn oplyser rederiet dog, at driftforstyrrelserne skyldes, at Skjoldnæs lørdag ved middagstid påsejlede en mole ved Als. Her gik kollisionen ud over agterrampen på færgen, som har fået et skub, hvorfor Ærøfærgerne altså også måtte tage det vikarierende fartøj ud af drift.

Ifølge Ærøfærgernes økonomidirektør har man ikke umiddelbart nogen erstatning til Skjoldnæs, ligesom det endnu er usikkert, hvornår færgen atter kan være i drift. Derfor har man måtte aflyse alle afgange indtil 8. oktober på ruterne Søby-Faaborg – Faaborg/Søby og Søby-Fynshav / Fynshav-Søby.

“Vi er i kontakt med diverse myndigheder. Sikkerheden for vores passagerer sættes frem for alt. Vi holder løbende kontakten med kunderne, og prøver at få dem frem med alternative ruter til og fra Ærø,” siger økonomidirektør hos Ærøfærgerne, Thomas Norrild, til TV2 Fyn.

Powered by Labrador CMS