Den maritime julekalender – 9. december

Julekalender 9. dec

Julen står for døren og nedtællingen er nu i fuld gang! Hver morgen tager vi et kig i nyhedsarkivet for det forgangne år. Glædelig 9. december.

Offentliggjort

Hos Maritime Direct tæller vi ned til julen ved at kigge tilbage på årets sjoveste, skøreste, skæveste, vigtigste og mest skelsættende historier. Glædelig 9. december.

Bag dagens låge gemmer sig en af de mere uhyggelige af slagsen. I hvert fald for besætningen på skibet Sannatit i Grønland, der fik sig noget af et chok, da en uventet – og uvelkommen – passager pludselig dukkede op på skibet under en sejltur i slutningen af august.

Mens skipper Niels P. Kristensen stod i kabyssen, stak en isbjørn nemlig pludselig hovedet ind ad en lem i loftet.

Det store rovdyr havde svømmet i nærheden af skibet i Nordøstgrønland i flere dage, men ingen havde opdaget, at den var kravlet ombord – tilsyneladende lokket af duften fra køkkenet.

“Jeg lukkede dørene og kom tilbage til køkkenet med en riffel. Jeg skød op i luften, men den blev ikke skræmt. Den kravlede ikke ned,” sagde Niels P. Kristensen efterfølgende til det grønlandske medie KNR.

Da isbjørne er fredede, var advarselsskuddet det eneste, som Niels P. Kristensen kunne gøre for at jage dyret væk, og da det ikke virkede, valgte besætningen at tilkaldte en helikopter, der fik jaget bjørnen ned fra skibet og tilbage i havet.

Ifølge skipperen blev isbjørnen efterfølgende hængende omkring båden.

Niels P. Kristensen tog en video af hele hændelsen, som du kan se på hans facebookprofil her.

Læs den originale nyhed her

Powered by Labrador CMS