Voldsom video – 100.000 døde fisk dumpet ud for Frankrigs kyst

Dronefoto-af-de-doede-blaahvilling.-Foto-Sea-Shepherd-768x512-1

Frankrigs fiskeriminister har igangsat en undersøgelse efter mere end 100.000 døde blåhvilling er blevet dumpet i Atlanterhavet ud for Frankrigs kyst.

Publisert Sist oppdatert

Aktivister fra organisationen Sea Shepherd har skabt voldsom røre i Frankrig efter de har offentliggjort billeder af mere end 100.000 døde blåhvilling, som drev rundt i en stor dynge tæt ved kystbyen La Rochelle. Det skriver CNN.

Området er hjem for flere store fisketrawlere, og bag den store dynge døde fisk står trawleren Margiris, som er verdens næststørste fiskerifartøj.

Spildet er angiveligt et uheld og skyldes et brud på en fangstpose. Sådan lyder det i hvert fald fra The Pelagic Freeze-Trawler Association (PFA), der repræsenter ejeren af Margiris.

“Vi kan fortælle, at det ikke er i vores interesse for vores medlemmer at miste fiskene. Den tabte fangst vil blive trukket fra skibets kvote,” skriver PFA i et skriftligt svar til CNN.

Billederne har dog allerede spredt sig som en steppebrand på de sociale medier, hvor også den franske fiskeriminister har kaldt billederne for chokerende. Hun har derfor nu krævet en undersøgelse af episoden.

The post Voldsom video – 100.000 døde fisk dumpet ud for Frankrigs kyst first appeared on FiskerBladet.

Powered by Labrador CMS