Den maritime julekalender – 22. december

Julekalender 22. dec

Julen står for døren og nedtællingen til juleaften nærmer sig nu sin afslutning! Hver morgen tager vi et kig i nyhedsarkivet for det forgangne år. Glædelig 22. december.

Publisert

Hos Maritime Direct tæller vi ned til julen ved at kigge tilbage på årets sjoveste, skøreste, skæveste, vigtigste og mest skelsættende historier. Glædelig 22. december.

Én af årets mest tragiske historier ramte overskrifterne i slutningen af april, da den indonesiske flåde mistede kontakten med en af dens ubåde med hele 53 besætningsmedlemmer ombord.

Det 43 år gamle tyskbyggede undervandsfartøj ved navn KRI Nanggala 402 var på øvelse omkring 95 kilometer nord for Bali, da den skulle affyre en torpedo.

I samme øjeblik som missilet blev affyret mistede hæren dog kontakten til fartøjet, og efterfølgende sente flåden adskillige krigsskibe ud for at lede efter ubåden, ligesom nabolandene Singapore og Australien blevet anmodet om hjælp til at finde det forsvundne fartøj.

I de efterfølgende dage holdt hele verden vejret for de 53 besætningsmedlemmer, men lidt efter lidt dukkede sporene op, og tre dage efter den mistede forbindelse blev ubåden lokaliseret på 850 meters dybde.

”I løbet af de seneste dage har vi bjærget vragrester og genstande fra den senest kendte placering, hvor ubåden dykkede. Genstandene kunne ikke være sluppet ud af ubåden, medmindre der er eksternt tryk eller skade på torpedoen,” sagde den indonesiske flådechef, Yudo Margono.

Alle 53 besætningsmedlemmer fra ubåden mistede livet i ulykken.

Læs den originale nyhed her

Missede du gårsdagens maritime julekalender, så kan du se, hvad der gemte sig bag lågen, lige her

KRI Nanggala.
Powered by Labrador CMS