Den maritime julekalender – 21. december

Julekalender 21. dec

Julen står for døren og nedtællingen er nu i fuld gang! Hver morgen tager vi et kig i nyhedsarkivet for det forgangne år. Glædelig 21. december.

Publisert

Hos Maritime Direct tæller vi ned til julen ved at kigge tilbage på årets sjoveste, skøreste, skæveste, vigtigste og mest skelsættende historier. Glædelig 21. december.

Netop skelsættende blev den 24. november for det danske rederi A.P. Møller Maersk. Ifølge analysehuset Linerlytica var det nemlig dagen, hvor containerskibet Susan Maersk blev solgt til det schweiziske rederi MSC, og med skibet overtog schweizerne ligeledes titlen som verdens største containerrederi.

Det schweiziske rederi havde i løbet af de seneste 16 måneder opkøbt mere end 125 brugte skibe og bestilt flere nye skibe end noget andet containerrederi.

Selv om A.P. Møller Maersk altså ikke længere kan prale af at drive verdens største flåde af containerskibe, så råder det danske rederi dog fortsat over verdens største ejede containerflåde. Størstedelen af MSC’s containerskibe er nemlig ikke ejet af schweizerne men derimod chartret.

Ifølge et andet analyseinstitut, Alphaliner, er der dog tvivl om MSC’s førertrøje. Maersk har nemlig en kapacitet der er 10.817 teu større end schweizernes, hvilket får Alphaliner til fortsat at kategorisere det danske rederi som verdens største.

Læs den originale nyhed her

Missede du gårsdagens maritime julekalender, så kan du se, hvad der gemte sig bag lågen, lige her

Powered by Labrador CMS