Den maritime julekalender – 1. december

1_December

Julen står for døren og nedtællingen er nu i fuld gang! Hver morgen tager vi et kig i nyhedsarkivet fra det forgangne år. Glædelig 1. december.

Publisert

Hos Maritime Direct tæller vi ned til julen ved at kigge tilbage på årets sjoveste, skøreste, skæveste, vigtigste og mest skelsættende historier. Glædelig 1. december.

Farvel til dansk offshorerederi

På månedens første dag tager vi et kig på en af årets første store historier fra begyndelsen af januar. 2023 startede nemlig med et maritimt chok af de større, efter Retten i Esbjerg tog det vestjyske rederi World Marine Offshore under konkursbehandling efter begæring modtaget den 6. januar.

Ifølge konkursboets kurator, John Sommer Schmidt fra advokatfirmaet Gorrissen Federspiel, der overfor mediet Finans bekræftede konkursen, er det blandt andet flere års underskud i millionklassen, store ændringer samt udskiftninger i ledelsen og ikke mindst uenighed blandt ejerne om et søgsmål fra en forhenværende partner i USA var blandt de mange årsager til, at vindrederiet måtte kaste håndklædet i ringen.

Omkring 70 ansatte blev berørt af konkursen i det store rederi.

Arkivfoto: World Marine Offshore
Powered by Labrador CMS