Skøn video: Her forlader kæmperig Grenaa Havn

Maersk Invincible. Foto: Maersk Drilling / LinkedIn
Maersk Invincible.

Grenaa har i tre måneder haft besøg af verdens største rig af sin slags, Maersk Invincible, der var på besøg til sit fem-års eftersyn.

Offentliggjort Sidst opdateret

I starten af september sagde Grenaa Havn farvel til verdens største rig af sin slags – det 207 meter høje fartøj Maersk Invincible. Riggen havde et i alt tre måneder langt værftsophold for at blive gennemgået fra ende til anden i forbindelse med sit fem-års eftersyn.

Havnen har tre gange før haft besøg af borerigge fra Maersk Drilling, men alligevel er det en anelse anderledes med Maersk Invincible, da det var første gang, at havnen skulle bruges på fem-års eftersynet.

Det betød blandt andet, at Maersk Drilling lejede en af havnens haller til udstyr samt et et udendørs område foruden flere opgaver til kranerne på Grenaa Havn.

Efter det endte syn er Maersk Invincible nu blevet bugseret 409 sømil fra Grenaa til Nordsøen, hvor det store fartøj og har genoptaget driften med at bore tre brønde for Aker BP i Iver Aasen Feltet i Norge.

Powered by Labrador CMS