Kornstop hæver priser – danskerne slipper billigt, forudser eksperter

Der bliver markant mindre korn at sejle med, nu Putin ikke vil forlænge aftale med Ukraine Arkivfoto: Foto: Danske Havne
Der bliver markant mindre korn at sejle med, nu Putin ikke vil forlænge aftale med Ukraine

Straks Putin proklamerede, at Rusland ikke ville forny den aftale, der gjorde, at Ukraine kunne sende store skibe med fødevarer ud af landet, kunne det aflæses på prisen på hvede.

Publisert

10 procent. Så meget steg verdensprisen på hvede Det fortæller TV2.

Prisen på raps- og solsikkeolie er også gået op med udsigten til, at aftalen ikke ville blive forlænget. Alligevel kan danske forbrugere tage det ganske roligt:

– Det giver et faldende udbud af korn på verdensmarkedet, og dermed også prisstigninger. Men jeg tror, effekten vil blive ret beskeden, for det kommer ikke som noget chok med den her aftale, siger Henning Otte Hansen, seniorrådgiver ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet, til TV2.

En helt anden snak kan det blive, når man taler om de fattige lande i verden. Det mener Leif Nielsen, der er branchedirektør for Dansk Industri Fødevarer. Til TV2 siger han:

– Dem, det rammer virkelig hårdt, er de fattige lande. Kornet fra Ukraine købes ofte af FN og bruges til nødhjælp i Afrika og andre steder. Så det er korn, der i et stort omfang relaterer sig til fattige dele af Afrika, siger Leif Nielsen, og han tror derfor heller ikke at danskerne ville blive væsentligt påvirket af, at aftalen ikke fornyes.

Læs hele artiklen her

Powered by Labrador CMS