Ukrainsk bulker grundstødt i italiensk havn
![Ukrainsk bulker grundstødt i italiensk havn Arkivfoto: Fredrick Filix / Unsplash](https://image.maritime.direct/1665191.webp?imageId=1665191&width=960&height=500&format=jpg)
Den ukrainske bulk carrier Thoe stødte mandag eftermiddag på grund ved indsejlingen til den italienske havneby Punta Penna.
Det gik ikke helt efter planen, da den 12.500 DWT-store ukrainske bulk carrier Thoe mandag eftermiddag nærmede sig sin destination i Italien.
Skibet, som var på vej fra Istanbul i Tyrkiet, stødte nemlig på grund ved indsejlingen til den italienske havneby Punta Penna i Adriaterhavet, og så måtte flere slæbebåde træde til og arbejde i adskillige timer før bulkeren atter var fri og kunne lægge til kaj.
Der er endnu ingen meldinger om skader på Thoe, der blev bygget i 2006 og sejler under Marshalløernes flag.