MAN Energy Solutions leverer tre motorer til Lauritzen Bulkers

Foto: Man Energy Solutions

Rederiet Lauritzen Bulkers’ tre nye bulkskibe, der skal bygges hos japanske Tsnueishi Shipbuilding Co. Ltd., skal installeres med metanoldrevne-hovedmotorer fra MAN Energy Solutions.

Publisert

Motorproducenten MAN Energy Solutions har modtaget en ordre på tre af virksomhedens hovedmotorer af typen MAN B&W 7G50ME-C9.6-LGIM. Det oplyser de i en pressemeddelelse.

LGIM-motorerne – som står for Liquid Gas Injection Methanol – skal installeres i Lauritzen Bulkers’ tre 81.200 dwt bulkskibe, der skal bygges på det japanske skibsværft Tsnueishi Shipbuilding Co. Ltd.

“Vi oplever i øjeblikket en bølge af ME-LGIM-ordrer, og det er fantastisk at se et så respekteret firma som J. Lauritzen tage del i dekarboniseringsrejsen. Mens bilskibe har været i fokus for nylig, forventer vi i sidste ende, at methanol vil spille en væsentlig rolle som fremtidens brændstof på tværs af alle skibskategorier, og disse nybygninger vil være i stand til at handle CO2-neutralt, når de drives af grøn metanol og biobrændstoffer. Vi værdsætter dette samarbejde med J. Lauritzen og værdsætter den tillid, de har vist os,” siger CEO hos MAN Energy Solutions, Bjarne Foldager.

Hver motor vil have MAN Energy Solutions’ EGRBP (Exhaust Gas Recirculation ByPass)-teknologi til reduktion af emissioner, og Kamsarmax-skibene vil være blandt de allerførste bulkbærende skibe i verden, der kan sejle på metanol.

Powered by Labrador CMS