Video: Fragtskib kæntret i Japan – Ni besætningsmedlemmer savnet
13 besætningsmedlemmer fra fragtskibet Jin Tian, der er kæntret ud for Nagasaki i Japan, er blevet reddet, mens besætningens ni øvrige fortsat er meldt savnet.
Det 9.784 DWT store Hong Kong-flagede fragtskib Jin Tian er i nat kæntret ud for Nagasaki i den vestlige del af Japan. Det oplyser den japanske kystvagt.
Skibets kaptajn sendte tirsdag aften klokken 23.15 et nødkald fra skibet, hvor han fortalte at besætningen var på vej i redningsflåderne, og det fik altså den japanske kystvagt til at reagere.
Af skibets besætning på 22 mand, hvoraf 14 er fra Kina mens otte kommer fra Myanmar, er indtil videre 13 blevet reddet i land af kystvagten, men ifølge nyhedsbureauet Reuters er to af de 13 reddede besætningsmedlemmer dog senere omkommet.
De resterende ni personer, der var ombord, da ulykken skete, er fortsat meldt savnet.
Det er endnu uvist, hvad der har fået Jin Tian, der var lastet med tømmer, til at kæntre.
The Hong Kong-flagged cargo ship Jin Tian sank off southwestern Japan and efforts are underway to rescue some of the 22 crew members.
The incident comes during an unusually frigid week in Japan https://t.co/pHv0tMwk7j pic.twitter.com/eqlckcXzH0