Øsamfund forbereder sig på ny turistinvasion

Arkivfoto: Fanølinjen

Efter regeringen i sidste uge offentliggjorde, at der også i år er udsigt til billige færger til de sommerrejsende danskere, så er Fanø gået i gang med forberedelserne til en ny turistinvasion.

Publisert

Efter regeringen i sidste uge offentliggjorde et udspil til en sommerhjælpepakke, der også i år giver udsigt til billige færgebilletter til danskerne, så er den vestjyske ø Fanø gået i gang med forberedelserne til en ny turistinvasion. Det skriver TV Syd.

Således har Erhvervs-, Natur- og Teknikudvalget i Fanø Kommune afsat hele 500.000 kroner, der skal sikre øen mod det samme ”ragnarok”, der ifølge udvalgets formand Christian Lorenzen (C) sidste år fandt sted.

Pengene skal bruges på en sommerbus, der skal transportere turister over til Fanø – via færgen – så de ikke hver især tager bilen med over til øen. Der udover skal en turistmedarbejder uddele pjecer ved færgelejet, der fortæller, hvordan man ikke skal opføre sig på øen for blandt andet at skåne naturen.

Til sidst skal pengene også bruge på blandt andet mobile toiletter, hegn, skilte, cykelstativer og midlertidige parkeringspladser

Powered by Labrador CMS