Mød Esvagt Alba – Her er rederiets nye levering

Testsejlads for Alba på Sognefjorden. Foto: Havyard Leirvik AS
Testsejlads for Alba på Sognefjorden.

Det danske rederi har i denne uge taget imod nybygningen Esvagt Alba fra norske Havyard Leirvik.

Publisert

Det danske offshore-rederi Esvagt har onsdag modtaget sin seneste nybygning, Esvagt Alba, fra det norske værft Havyard Leirvik. Det oplyser rederiet på sin hjemmeside.

”Vi har arbejdet med Esvagt på mange projekter, så vi er meget fortrolige med både deres systemer og deres forventninger. Vi er glade for at kunne aflevere endnu et godt skib, som vil være et nyttigt værktøj i deres arbejde inden for offshore vindpark-segmentet,” siger den norske projektleder Vegard Skår.

Værftet var undervejs hårdt udfordret af corona-pandemien, der har ført til betydelige udfordringer i forhold til arbejdere og servicepersonale fra underleverandører foruden leverancer af udstyr.

“Men vi har bevist, at vi er tilpasningsdygtige og formår at løse disse udfordringer. Vi har samarbejdet meget godt, og alle parter har været fleksible og gået den ekstra mil. Der er leveret masser af godt arbejde fra værftet, leverandørerne og i projektorganisationen. Dette har gjort det muligt for os at levere fremragende kvalitet til tiden,” siger Vegard Skår.

Overdragelsesceremonien af Alba til Esvagt. Fra venstre Jesper Fredriksen, Kaptajn på Esvagt Alba og Geir Helge Nordstrand, Process Leader Production hos Havyard Leirvik.
Powered by Labrador CMS