Stort bryggeri indgår aftale med Molslinjen

Express 2. Foto: Molslinjen
Express 2.

Danskernes foretrukne sodavand og andre populære drikkevarer fra Royal Unibrews portefølje kan nu nydes på Molslinjens hurtigfærger.

Publisert

Køleskabene er fyldt op og fadølsanlæggene er klar til udskænkning til glæde for de tusindvis af passagerer, der hver dag rejser med Molslinjen.

Royal Unibrew har nemlig indgået en aftale med Molslinjen, som betyder, at bryggeriets mange drikkevarer fremover kan nydes ombord på rederiets hurtigfærger i Danmark. Det oplyser de i en pressemeddelelse.

”Vi glæder os over, at Molslinjen har budt Royal Unibrew velkommen ombord på alle deres færger. Royal Unibrews ambition er at være ‘The Preferred Choice’ – det vil vi bevise er muligt gennem samarbejdet med Molslinjen. Vi er meget stolte af, at vores drikkevarer nu også kan nydes til vands med fantastisk udsigt til de danske kyster,” siger Sales Director On-trade i Royal Unibrew, Christian Christiansen.

”Det er vigtigt for os, at vores færgegæster får en god oplevelse ombord. Med Royal Unibrews spændende og alsidige sortiment af drikkevarer kan vi tilbyde noget til enhver smag og hermed skabe rammerne for en god drikkevareoplevelse for vores passagerer,” lyder det fra Cateringchef Molslinjen Kattegat, Kim Kuhlmejer Justesen, som bliver bakket op af sin kollega i Østersøen.

”Royal Unibrew har fra start udvist en enorm fleksibilitet – det fik valget til at falde på Royal Unibrew, som vores nye drikkevareleverandør,” siger Cateringchef Bornholmslinjen, Henrik Pedersen.

Udvalget af drikkevarer byder på alt fra Royal Økologisk og økologisk saft fra Adelhardt til favoritter som Pepsi Max, Faxe Kondi og Faxe Kondi Booster.

Powered by Labrador CMS