Død mand bjærget fra Middelfart Havn

Arkivfoto: Rigspolitiet

En 44-årig mand blev torsdag fundet død i Middelfart Havn.

Publisert

En forbipasserende fandt torsdag formiddag en 44-årig mand flydende i vandet i Middelfart Havn. Det bekræfter Fyns Politi over for Fyens.dk.

Manden blev hurtigt bjærget men blev erklæret død på stedet.

Området på havnen er i disse dage i brug ved Klimafolkemødet og er derfor afspærret for køretøjer. Hvorvidt manden har været en del af arrangementet er ikke klart, men politiet har ingen mistanke om, at der skulle være tale om en forbrydelse.

Den afdøde mands pårørende er blevet underrettet.

Powered by Labrador CMS