Opkøb: DFDS udvider med nyt færgerederi over Gibraltarstrædet

En FRS-færge i havnen i Algeciras. Foto: DFDS
En FRS-færge i havnen i Algeciras.

Det danske rederi DFDS har mandag oplyst, at de køber rederiet FRS Iberia/Maroc, som driver tre færgeruter over Gibraltarstrædet.

Publisert Sist oppdatert

DFDS udvider sit rutenetværk med et opkøb i den tunge klasse. Det danske rederi har således erhvervet sig rederiet FRS Iberia/Maroc, som driver tre færgeruter over Gibraltarstrædet mellem Spanien og Marokko. Det oplyser rederiet i en pressemeddelelse.

FRS Iberia/Maroc, der har i alt syv skibe fordelt på de tre ruter, forventes i år at transportere i omegnen af 1,9 millioner passagerer og 370.000 biler, mens omsætningen forventes at runde 1 milliard kroner.

“Vi vil bruge vores styrker og erfaringer, ikke mindst fra Kanalens short-sea færgemarked, til at videreudvikle Gibraltarstrædets færgeinfrastruktur, mens vi understøtter regional turisme og handel,” lyder det fra Head of DFDS’ Ferry Division, Mathieu Girardin.

Opkøbet er betinget af de relevante myndigheders godkendelse.

Powered by Labrador CMS