Se billederne: Her ankommer danske kampvogne til Estland

Foto: Forsvaret / Twitter

14 danske kampvogne er mandag morgen ankommet til Estland. Kampvognene indgår det som en del af Danmarks bidrag til NATO’s fremskudte tilstedeværelse i de baltiske lande og Polen.

Publisert

De 14 kampvogne, som fredag blev skibet afsted fra havnen i Fredericia, er mandag morgen ankommet til Estland. Det oplyser Forsvaret på det sociale medie Twitter.

I alt blev 14 kampvogne af typen Leopard 2A7 sendt afsted til Baltikum, hvor de skal indgå i Natos forsvarssamarbejde.

Selve udsendelse af kampvognene har være planlagt længe og skal demonstrere alliancesolidaritet med Danmarks allierede i de baltiske lande og Polen. Dermed bidrager Danmark til en afskrækkelses- og forsvarsprofil og styrker NATO’s mulighed for at reagere hurtigt, hvis en konflikteskalering måtte opstå.

Det danske bidrag med 14 kampvogne og omkring 160 soldater skal indgå i den britisk-ledede bataljonskampgruppe på Tapa Army base i Estland, hvor de er underlagt 1. estiske brigade.

Danske kampvogne fra @forsvaretdk ankommer netop nu til Estland. De 14 kampvogne indgår i det danske bidrag til NATOs fremskudte tilstedeværelse i de baltiske lande og Polen. #eFP #WeAreAllies #WeAreNATO #dkforsvar pic.twitter.com/19rLwgL9Ix

Powered by Labrador CMS