Ungt Maersk-talent kåret som Årets Rising Star 2022

Maja Schou-Jensen, Head of Corporate Financial Planning & Analysis hos Maersk. Foto: PwC
Maja Schou-Jensen, Head of Corporate Financial Planning & Analysis hos Maersk.

Årets unge talenter med potentiale til at blive næste generation af CFO’er er kåret, og blandt årets tre vindere er Maja Schou-Jensen, Head of Corporate Financial Planning & Analysis hos Maersk.

Publisert Sist oppdatert

Maja Schou-Jensen er 35 år og blev uddannet som cand.polit. fra Københavns Universitet i 2013. Allerede i 2011 fik Maja job i Maersks finansafdeling, hvor hun arbejdede med likviditetsstyring og funding-aktiviteter.

Herefter var hun i en årrække ansat i Maersks Investor Relation-afdeling, indtil hun i 2021 blev udnævnt til Head of Corporate Financial Planning & Analysis (FP&A), hvor hun har ansvaret for Maersks budgetter, forecasting samt Corporate Performance Management.

“I sin rolle i FP&A har Maja på kun seks måneder formået at ændre Maersks forecasting-proces, således at den er mere agil og mindre ressourcetung. Det er sket ved at ændre på en meget detaljeret bottom-up forecast til en mere high-level forecast med fokus på risici og muligheder,” hedder det i begrundelsen fra juryen.

Maja er ligeledes workstream-lead på end-to-end-processerne for FP&A i en transformation af Maesks Finance, der har fokus på at transformere finansorganisationen til best in class:

“Maja blev valgt som Årets Rising Star på baggrund af hendes meget stærke analytiske evner, de flotte transformationsresultater, som hun på meget kort tid har skabt i sin nuværende rolle hos Maersk samt meget solide kommunikationsevner. Derudover har Maja forbedret samarbejdet på tværs af de forskellige finansteams signifikant ved at fremskynde en mere åben og inkluderende kultur, hvor samarbejde og fælles ansvar er i fokus,” lyder det videre i begrundelsen fra juryen.

Dette års priser blev uddelt af PwC i samarbejde med Zeuthen Storm den 2. juni ved eventet CFO’ens Agenda 2022 hos PwC i Hellerup.

Powered by Labrador CMS