Genvalg til formanden for Færgerederierne

Foto: Molslinjen

Carsten Jensen er på Fær­ge­re­de­ri­er­nes årlige ge­ne­ral­for­sam­ling blevet genvalgt som formand. Formanden vil fortsætte foreningens fokus på den grønne omstilling af de danske færger

Publisert Sist oppdatert

Hvert eneste minut går der en færge til eller fra en dansk havn, og de danske færger fragter hvert år over 20 millioner passagerer. Så de danske færger står allerede nu stærkt på markedet.

Derfor var det en formsag, da be­sty­rel­ses­for­mand for Molslinjen og administrerende direktør i Nordic Ferry Infrastructure, Carsten Jensen, torsdag eftermiddag blev genvalgte som formand for Fær­ge­re­de­ri­er­ne, så han også det kommende år skal holde kursen for de danske færger.

“Jeg er naturligvis glad for at være blevet genvalgt som formand og ser meget frem til endnu et år i den danske færgefarts tjeneste. Også for færgefarten er fremtiden grøn, og fær­ge­re­de­ri­er­ne er allerede godt i gang med at omstille sig til en grønnere fremtid. Det er en både nødvendig og spændende udvikling, som kræver et stærkt samarbejde mellem erhverv og stat og politikere. Rederierne investerer i el-færger, men det kræver også, at staten løbende prioriterer midler, som understøtter udviklingen, hvis vi skal nå i mål med færgefartens kli­ma­omstil­ling,” siger Carsten Jensen.

Også de øvrige bestyrelsesmedlemmer i Færgerederierne fik genvalg ved generalforsamlingen.

Dermed ser bestyrelsen således ud:

  • Formand:
    Administrerende direktør Carsten Jensen, Nordic Ferry Infrastructure og be­sty­rel­ses­for­mand for Molslinjen.
  • Næstformand:
    Administrerende direktør Carsten Nørland, Scandlines Danmark
  • Be­sty­rel­ses­med­lem:
    Administrerende direktør Kristian Durhuus, Molslinjen
Powered by Labrador CMS