Se de flotte billeder fra Storstrømmen – Femte brodrager er hejst op

Billede fra hejsefasen i retning mod syd med broens linje af bropillefundamenter. Foto: Vejdirektoratet / Ulrik Blindum
Billede fra hejsefasen i retning mod syd med broens linje af bropillefundamenter.

I ugen op til pinse er den femte præfabrikerede brodrager til Den nye Storstrømsbro hejst op.

Publisert Sist oppdatert

Den nye Storstrømsbro tegner sig mere og mere over Storstrømmen. I denne uge blev den femte af 44 præfabrikerede brodragere sejlet ud og hejst op på bropiller. Operationen foregik tæt ved Masnedø umiddelbart ved side af den brodrager, som blev hejst op i februar måned.

Entreprenøren SBJV arbejder med at bygge broen fra begge kyster, så det vil sige, at der nu er tre brodragere i forlængelse af hinanden tæt ved Falster og to ved Masnedø.

Fra Masnedøfortet og Vejdirektoratets informationspavillon er det muligt at få et godt syn på de to brodragere over vand og støbeformen til de to brodragere, som bliver støbt på land.

Fakta om brodrageren

  • Længde: 73 meter
  • Bredde; 24 meter
  • Vægt: cirka 4000 tons

De præfabrikerede brodragere produceres på Masnedø sammen med elementerne til bropillerne.

To brodragere ligger nu i forlængelse af hinanden på Masnedø.
To brodragere ligger nu i forlængelse af hinanden på Masnedø.
Billede fra hejsefasen i retning mod syd med broens linje af bropillefundamenter.
Billede fra hejsefasen i retning mod syd med broens linje af bropillefundamenter.
Powered by Labrador CMS