Greenport North melder sig ind i Brintbranchen

Foto: Greenport North

Det nordjyske udviklingsselskab Greenport North, som arbejder for at gøre Hirtshals Havn til en frontløber for bæredygtig havneudvikling og vækst, har meldt sig ind i Brintbranchen.

Publisert Sist oppdatert

Brintbranchen har fået endnu en samarbejdspartner. Det nordjyske udviklingsselskab Greenport North, som arbejder for at gøre Hirtshals Havn til en bæredygtig frontløber for havneudvikling, har nemlig meldt sig under Brintbranchens faner. Det oplyser de i en pressemeddelelse.

Greenport North udvikler i den forbindelse grønne løsninger indenfor energi, transport og industri, blandt andet i form af konsortieudvikling på tværs af hele værdikæden for Power-to-X, hvor produktion af grønne brændsler til maritimt brug og den tunge landtransport er på dagsordenen.

Det glæder Brintbranchens direktør, Tejs Laustsen Jensen, at kunne byde Greenport North velkommen i Brintbranchen.

“Vi er glade for, at Greenport North har valgt at blive medlem hos Brintbranchen. Greenport North har en stor og vigtig opgave foran sig i forhold til, med udgangspunkt i Hirtshals Havn, at gøre området til en Power-to-X-hub og bindeled mellem offshore VE-produktion og de mange Power-to-X-aktiviteter på land. Der er mange spændende perspektiver, og vi glæder os til at understøtte Greenport North i arbejdet med at gøre Hirtshals til en rollemodel for grøn havneudvikling, også indenfor brint og Power-to-X,” siger Tejs Laustsen Jensen.

Ogsp Greenport Norths CEO, Steen Hintze, glæder sig over tiltrædelsen.

“Havnene spiller en stor rolle i forhold til at understøtte den grønne omstilling af de maritime erhverv og de mange lastbiler, der transporterer gods på tværs af grænserne. Brint og Power-to-X er afgørende i den forbindelse og i Hirtshals arbejder vi på højtryk med at skabe rammebetingelserne for de nye, grønne brændstoffer. Udviklingen af både brintproduktion og -infrastruktur byder på udfordringer, som vi bedst løser i fællesskab, og vi ser frem til samarbejdet med en stærk brancheorganisation som Brintbranchen, der gennem de senere år har leveret rigtig gode resultater for den grønne omstilling,” siger han.

Powered by Labrador CMS