Video: Stort containerskib i brand i Den Engelske Kanal

MSC Teresa. Foto: MSC
MSC Teresa.

Det store containerskib MSC Teresa brød onsdag i brand i Den Engelske Kanal.

Publisert Sist oppdatert

Det 14.400 teu store containerskib MSC Teresa var onsdag på vej igennem Den Engelske Kanal, da der udbrød brand i fartøjets maskinrum.

Skibets besætning havde dog hurtigt held med at få ilden under kontrol og slukket, hvorfor der ikke skete større skade, end at det store containerskib efterfølgende kunne fortsætte sin sejlads fra Sines i Portugal til Le Havre i Frankrig.

En helikopter fra den franske flåde foretog efterfølgende to overflyvninger for at tjekke MSC Teresas tilstand, men de kunne hurtigt konstatere, at der hverken var røg eller forhøjede temperaturer på skibet.

Powered by Labrador CMS