Nu starter ny høring om udkast til plan for Program Energiø Bornholm

Illustration: Energiø Bornholm
Illustration: Energiø Bornholm

Energistyrelsen inviterer borgere, interessenter, myndigheder og andre med interesse i den kommende Energiø Bornholm, til at komme med spørgsmål og kommentarer til Udkast til Plan for Program Energiø Bornholm samt den tilhørende Miljørapport.

Publisert Sist oppdatert

Energistyrelsen igangsætter en 8-ugers høring af Udkast til Plan for Program Energiø Borholm med den tilhørende Miljørapport. Høringen løber over perioden fra mandag d. 2. oktober til fredag den 24. november 2023.

I forbindelse med høringen afholdes der borgermøder på Green Solution House i Rønne onsdag den 25. oktober, og på Thon Partner Hotel Høje Taastrup den 26. oktober.

Efter høringen slutter den 24. november vil Energistyrelsen gennemgå høringssvarene og hvis nødvendigt opdatere planen. Herefter vil en sammenfattende redegørelse blive udarbejde, der vil blive offentliggjort sammen med den endelige vedtagne plan.

I forbindelse med de konkrete projekter på henholdsvis land og hav skal der gennemføres miljøkonsekvensvurdering af projekterne. Her skal de væsentlige miljøpåvirkninger belyses og offentligheden inddrages, før der kan gives etableringstilladelse.

Powered by Labrador CMS