Forbigået i Finansloven: Nu vil ministeren alligevel finde penge

Skoleskibet DANMARK. Foto: MARTEC
Skoleskibet DANMARK.

Mens Georg Stage fik plads på næste års finanslov, så måtte Martec og Skoleskibet Danmark se langt efter bevillingen til dobbelttogter. Men nu kan der alligevel være en håndsrækning på vej fra uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund.

Publisert Sist oppdatert

Den maritime sektor bidrager med mere end 30 procent til den danske eksport, spiller en stor rolle i den grønne omstilling og så kalder den på arbejdskraft.

To af de sikre linjer mellem fremtidens arbejdskraft og den maritime branche har igennem mange år været Skoleskibet Georg Stage og Skoleskibet Danmark, og alene i 2023 har sidstnævnte uddannet mere end 220 skibsassistenter.

Derfor var der da også stor forundring over, at Georg Stage var finde på den netop præsenterede Finanslov for 2024, mens uddannelsesinstitutionen Martec, der driver Skoleskibet Danmark, blev forbigået – og dermed kan der være udsigt til, at togt 119 næste år bliver det sidste.

Blandede finanslovsbolcher: Ét skoleskib sikret dobbelttogt – ét gør ikke

“Vi er nødt til at have noget mere finansiering til Skoleskibet Danmark, ellers kan vi ikke drifte skibet. Det giver simpelthen underskud,” sagde direktør hos Martec, Pia Ankerstjerne, til DR i forbindelse med præsentationen af Finansloven.

Men nu kan en redningskrans dog alligevel være på vej til det gamle skoleskib. Overfor DR’s TV-Avisen har uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund nemlig meldt ud, at hun vil arbejde på at finde de nødvendige midler for at sikre skibets fremtidige drift.

Powered by Labrador CMS