Hos Viking går sikkerhed og bevidsthed om miljøet hånd i hånd

Foto: Viking Life-Saving Equipment

Hos danske Viking Life-Safe Equipment A/S, der er en af verdens førende udviklere af sikkerhedsudstyr til søs, ligger det i forlængelse af virksomhedens DNA at have et grønt fokus.

Publisert Sist oppdatert

Viking Life-Saving Equipment A/S tog i 2021 en vidtrækkende beslutning om at satse endnu mere på bæredygtighed i alle deres processer, blandt andet ved at introducere målsætningen om at være CO2 neutral i 2030.

Som mange andre virksomheder arbejder Viking både på at reducere klimaaftrykket og samtidig dokumentere, at det rent faktisk er sket, og det er i sig selv en enorm opgave for en global virksomhed med tusindvis af delprocesser. Det er så at sige en lang rejse, som Viking er draget på, og den er langt fra slut endnu.

“Vores overordnede mission er at redde og beskytte liv i hele verden. Derfor er det også helt naturligt for os at have fokus på miljøet. Det er en lærerig og spændende rejse, vi har begivet os ud på, og noget der kan mærkes hele vejen igennem organisationen,” siger Tim Engell Pedersen, der er Vice President hos Viking Life-Saving Equipment A/S og blandt andet står for virksomhedens initiativer med bæredygtighed.

Det øgede fokus har ført til adskillige tiltag i virksomheden, der dækker hele værdikæden og alle aktivitetsområder. Det gælder alt fra design af produkter og produktion til transport, indkøb af materialer og drift samt øget fokus på, hvordan udstyret kan genanvendes.

Tilgangen er en strukturel kortlægning af alle processer og detaljer, og det er helt bevidst for at kunne nå frem til så mange områder som muligt, hvor der kan sættes ind.

“Des tidligere i skabelsen af et produkt, man kan lave tiltag, jo bedre og grønnere kan det gøres. Vi valgte den her tilgang for at få et komplet billede af vores CO2-aftryk,” siger Tim Engell Pedersen.

Data om alle materialer

For at nå målet er det vigtigt at have konkrete data, og det er nøglen til hele projektet. Viking satte derfor allerede i 2021 store kræfter ind på at opbygge digitaliserede ‘Big Data’ og gå systematisk til værks.

“Hvis vi tager et eksempel på et produkt som en redningsdragt, så kan vi nu bryde den ned i alle enkeltstående materialer og detaljer takk et være vores data. Det er selvfølgelig noget, vi stadig finpudser og arbejder med, og vores beregninger er i overensstemmelse med alle high-end standarder for at beregne data, så vi kan levere CO2-certifikater. Et meget tidligt fokus har derfor været at investere i de her data for vores produkter,” forklarer Tim Engell Pedersen.

Dataene skal sikre en robust og transparent struktur, der gør det muligt at måle og reducere CO2.

“Det har været et spørgsmål om at få det hele brækket ned i en plan. Her kunne vi se, at data er et helt essentielt element, så vi har dedikeret meget tid til det. Vi havde et rimeligt billede af, hvor de store top-ti kategorier lå i forhold til at kunne forbedre, men det her med at arbejde metodisk har givet indblik i, hvor vi kan sætte effektivt ind på meget kort tid.”

Den omfattende proces er blevet modtaget godt både internt i virksomheden, men også hos kunder, hvor Viking oplever positiv feedback. Tim Engell Pedersen er derfor slet ikke i tvivl om, at det har været den helt rigtige beslutning.

“Vi lærer heldigvis hele tiden, men det har også været en god øvelse at sætte et højt target og derfor udfordre os selv og lære på den hårde måde. Det skaber endnu mere fokus, og vi er bevidste om, at vi skal og kan gøre ting på andre måder,” slutter han.

Vice President hos Viking Life-Saving Equipment A/S, Tim Engell Pedersen.
Powered by Labrador CMS