Britisk kovending – Nu skal besætninger i karantæne

Foto: Nautilus

Besætningsmedlemmer på krydstogtskibe er ikke længere undtaget Storbritanniens strikse karantæneregler, hvis de indrejser fra et såkaldt ”rødt land”.

Publisert

Først var de undtaget, men nu er de ikke længere. Besætningsmedlemmer på krydstogtskibe kan ikke se sig undtaget fra Storbritanniens strikse karantæneregler, hvis de indrejser fra et såkaldt ”rødt land”. Det bekræfter Department for Transport.

Den britiske regering har ellers hidtil givet dispensation fra karantænen til krydstogtindustriens besætninger, selvom de måtte have rejst fra lande, der figurerer på den såkaldte røde liste over lande med et højt smittetal. Undtagelsen blev ophævet onsdag den 19. maj klokken 04:00.

“Søfolk, der ankommer til Storbritannien fra et ”rødt land” for at arbejde på et krydstogtskib, eller som har arbejdet på et krydstogtskib i et ”rødt land” i de sidste 10 dage, vil ikke længere være fritaget fra kravet om at komme ind i administreret karantæne i 10 dage,”lyder det.

I stedet er besætninger, der er berørt af de nye regle, forpligtet til at reservere en administreret karantænepakke, inden de ankommer til Storbritannien.

Powered by Labrador CMS