Asbjørn døde på Nordsøen – nu er han tilbage

Foto: Judith Morell

Sømanden Asbjørn Morell døde som 19-årig i 2020. I dag er han 23 og har aldrig haft det bedre.

Publisert Sist oppdatert

Katte siges at have ni liv. Hvis Asbjørn Morell var en kat, ville han nok kun have et enkelt af de ni tilbage, og at han overhovedet er i live i dag, er ifølge lægerne ikke mindre end et mirakel. Generelt siger lægerne nemlig, at det ikke giver mening at fortsætte med hjertemassage efter 30 minutter med hjertestop, hvis der stadig ikke er nogen puls. Da Asbjørn kollapsede ombord på skibet Esvagt Cantana, gik der langt over en halv time, inden han atter havde en målbar puls.

Faktisk gik der mere end tre gange den anbefalede maximum-tid, nemlig hele 104 minutter. Alligevel har miraklet det i dag med egne ord bedre end nogensinde.

“Jeg synes stort set, at alting er blevet lidt nemmere, end det var før mit hjertestop. Dengang blev jeg altid forpustet, men nu er jeg blevet meget mere udholdende fysisk, for nu er grunden til, at jeg fik mit hjertestop jo blevet fixet,” siger Asbjørn.

Efter den unge sømands hjertestop kunne længerne nemlig konstatere, at årsagen til hjertestoppet var, at en af en af de store blodårer til hjertet, en arterie, viste sig at være for kort, hvilket ‘tvang’ den anden åre til faktisk at arbejde for to.

“Det var derfor, at jeg stort set altid blev forpustet, og da jeg gav den ekstra gas på løbebåndet, klappede den arterie, der virkede, sammen, og så fik jeg hjertestop,” fortæller Asbjørn.

Kolleger gav aldrig op

Heldigvis var der masser af kvalificeret hjælp at hente. Ulykken skete nemlig i fitnessrummet på Esvagt Cantana, et Emergency Response and Rescue Vessel, som ligger ved en boreplatform i Nordsøen og blandt andet har til opgave at agere redningsindsats for medarbejderne på platformen.

Samtlige 11 af Asbjørns kolleger ombord vidste derfor præcist, hvad der skulle gøres, da han faldt om. Ikke mindre end 104 minutter med hjertemassage, ilt og hjertestarter blev det altså til, inden redningshelikopteren ankom og fløj Asbjørn til et hospital i Aberdeen, hvor han i tre uger kæmpede for sit liv.

Senere har Asbjørn af sin kaptajn fået at vide, at den skotske kystvagt havde sagt til ham, at besætningen lige så godt kunne opgive redningsarbejdet efter godt en halv time, da der reelt ikke var nogen chance for, at han ville overleve – og hvis han gjorde, ville det nok være i en noget sølle stand.

“Den melding ignorerede mine kolleger heldigvis. De havde besluttet sig for ikke at give op, før en tilkaldt læge eventuelt kom og sagde, at løbet var kørt. Det er jeg dem naturligvis uendelig taknemmelig for, og hvor er jeg dog glad for, at det var på skibet, at jeg faldt om, for havde det været snart sagt alle andre steder, havde jeg nok ikke været her i dag, for mange ville nok have stoppet med hjertemassage efter de 30 minutter, som lægerne siger er grænsen,” forklarer Asbjørn.

Fra Skotland blev han fløjet til Odense Universitetshospital, hvor han fik lavet en bypass og fik indopereret en pacemaker – og fik lægernes ord for, at han altså er et mirakel.

“Jeg er helt med på, at jeg jo har været utrolig heldig at komme fra alt det her i live og reelt set uden mén, så derfor værdsætter jeg livet endnu mere og forsøger at være i nuet, for man ved aldrig, hvad der sker i morgen,” siger Asbjørn.

Svært hjerneskadet?

Også i familien Morells hjem glæder hans forældre sig selvsagt over, at deres dreng snød døden og nu igen stortrives.

“Vi havde læst noget om, hvad følgerne af langvarigt hjertestop var, og det var bestemt ikke rar læsning. Vi forsøgte at indstille os på, at han formodentlig ville være svært hjerneskadet, men lige bortset fra, at det af og til kniber lidt med korttidshukommelsen, er det fuldstændig den samme dreng som før hjertestoppet,” siger Asbjørns mor, Judith Morell.

Dette er et uddrag fra en længere artikel bragt i magasinet MaritimeDirect. Du kan læse hele artiklen og resten af magasinet ganske gratis lige her.

Esvagt Cantana.
Esvagt Cantana.
Powered by Labrador CMS