Stor redningsaktion:

Arktisk Kommando redder 10 besætningsmedlemmer efter forlis

10 besætningsmedlemmer fra Royal Greenland-trawleren Lomur slap med livet i behold, da Arktisk Kommando i weekenden måtte rykke ud til et mayday.

Publisert

Hele besætningen på ti personer blev reddet, da Royal Greenlands trawler natten til lørdag sank vest for Sisimiut i Grønland. Det oplyser rederiet i en pressemeddelelse.

Ifølge det grønlandske medie Sermitsiaq blev der sent om aftenen udsendt et mayday fra fartøjet, hvorefter Arktisk Kommando i samarbejde med Grønlands Politi sendte inspektionsskibet Hvidbjørnen og politiets fartøj Ilik.

I mellem var trawlerens 10 besætningsmedlemmer alle hoppet i redningsbådede, og de var derfor i god behold, da de blev samlet op af Ilik.

"Vores fokus ligger nu på at yde den nødvendige støtte til besætningen og deres familier i kølvandet på denne hændelse. Vi har straks iværksat tiltag for at sikre, at de involverede modtager professionel krisehjælp," lyder det i meddelelsen fra Royal Greenland, hvor de ligeledes sender deres anerkendelse af de hurtige og effektive redningsaktioner udført af Arktisk Kommando og Grønlands Politi.

Rederiet oplyser, at man nu samarbejde med relevante myndigheder for at analysere hændelsesforløbet og årsagerne bag ulykken.

Trawleren Lomur.



Powered by Labrador CMS