Arbejdsretten frikender Danske Rederier for overenskomst­brud

Arkivfoto: Ibrahim Boran / Unsplash

Arbejdsretten har afsagt dom i sagen om brud på overenskomsten mellem Danske Rederier og Lederne Søfart

Publisert Sist oppdatert

‘Thi kendes for ret: Danske Rederier Arbejdsgiver frifindes for Lederne Søfarts påstande 1 og 2. og Lederne Søfarts påstand 3 afvises.’

Sådan lød dommen fra Arbejdsretten i den retssag, Lederne Søfart havde anlagt mod Danske Rederier for overenskomst­brud, og det vækker ikke overraskende tilfredshed hos Danske Rederier.

“Vi er glade for, at Arbejdsretten er enige i, at der ikke har været tale om overenskomst­brud, og at Lederne Søfart ikke har haft ret i deres til tider ret kulørte påstande,” lyder det fra direktør for arbejdsmarked, rekruttering og uddannelse i Danske Rederier, Anne W. Trolle, i en kommentar til frifindelsen.

Lederne Søfart anlagde sagen mod Danske Rederier ved Arbejdsretten i marts 2023, da de mente, at det var brud på overenskomsten, da Danske Rederier lagde sine to ar­bejds­gi­ver­for­e­nin­ger sammen. Det er den sag, der nu er afsluttet med dagens dom fra arbejdsretten. Danske Rederier fik desuden medhold i opfattelsen af, at foreningen er frigjort af overenskomsten med Lederne Søfart efter fusionen.

“Hele forløbet bekræfter os i, at vi har valgt de rette overenskomst­par­ter, og vi ser frem til at fortsætte vores tætte samarbejde med Metal Maritime,” siger Anne W. Trolle.

I sagsom­kost­nin­ger skal Lederne Søfart inden 14 dage efter afsigelsen af denne dom betale 5.000 kroner til Arbejdsretten.

Powered by Labrador CMS