Erria Container Services styrker samarbejdet med Maersk Vietnam

Erria Container Services. Foto: Erria A/S
Erria Container Services.

Det danskejede selskab Erria Container Services styrker samarbejdet med Maersk Vietnam gennem en ny 2-årig aftale.

Publisert Sist oppdatert

Hvert år håndterer Errias datterselskab Erria Container Services (ECS) mere end 150.000 containere fra egne containerdepoter i både den nordlige og sydlige del af Vietnam, og for nylig har ECS så indgået en ny 2-årig aftale med Maersk i det sydøstasiatiske land. Det oplyser de i en partnernyhed.

Der er tale om en forlængelse af et samarbejde, som startede i 2013, da Erria erhvervede ECS fra APM Terminals, og partnerskabet har således bestået i mere end 10 år.

Den nye aftale med Maersk, som omfatter containerdepoter samt reparation og klargøring af containere i Vietnam, inkluderer ECS’ nyeste depot, som blev indviet i juni som led i selskabets strategi om depotudvidelser i forventning om øget efterspørgsel inden for containermarkedet i de kommende år.

ECS udmærker sig ved, at der på selskabets depoter blandt andet implementeres solenergi, genanvendelse af spildevand samt høje sikkerhedsstandarder med henblik på at understøtte en mere bæredygtig udvikling.

“Vi er stolte af det langvarige samarbejde med Maersk og ser frem til at fortsætte med at levere førsteklasses containerdepoter i Vietnam og bidrage til et succesfuldt partnerskab i mange år fremover,” lyder det fra administrerende direktør i Erria A/S, Henrik N. Andersen.

Powered by Labrador CMS