Stort indryk af Maersk-containerskibe under Dannebrog

Maersk Laguna. Foto: Søfartsstyrelsen / LinkedIn
Maersk Laguna.

Den danske rederigigant A.P. Møller-Maersk har sendt Søfartsstyrelsen på overarbejde med et massivt indryk af containerskibe i Dansk Internationalt Skibsregister.

Publisert Sist oppdatert

Selvom sommermånederne ofte er præget af ferier og et generelt lavere tempo i hverdagen, så kan man godt gætte på, at arbejdsmængden hos Søfartsstyrelsen i de seneste tre måneder har været skruet en anelse op.

Shippingkoncernen A.P. Møller-Maersk har i hvert fald gjort deres for at holde medarbejderne til ilden ved at indflage ikke mindre end 16 containerskibe i Dansk Internationalt Skibsregister over de seneste tre måneder. Det oplyser Søfartsstyrelsen på det sociale medie LinkedIn.

Ifølge styrelsen drejer det sig om fartøjerne Maersk La Paz, Maersk Laberinto, Maersk Luz, Maersk Lota, Maersk Londrina, Maersk Lirquen, Maersk Lins, Maersk Lima, Maersk Leticia, Maersk Leon, Maersk Lebu, Maersk Lavras, Maersk Lanco, Maersk Lamanai, Maersk Labrea og Maersk Laguna.

During the past three months, @Maersk has transferred 16 container ships to the Danish flag 🇩🇰

The @DMA_SFS welcomes MAERSK LA PAZ, LABERINTO, LUZ, LOTA, LONDRINA, LIRQUEN, LINS, LIMA, LETICIA, LEON, LEBU, LAVRAS, LANCO, LAMANAI, LABREA and LAGUNA 🚢 pic.twitter.com/pxX6JIImMq

Powered by Labrador CMS