Den Danske Kirke i London restaureret med dansk maritim støtte

Foto: C.F. Møller og Mark Hadden

Mærsk Fonden støtter omfattende restaurering og modernisering af Den Danske Kirke i London.

Publisert

Den Danske Kirke i London har været igennem en omfattende restaurering i perioden 2017-2021. Restaureringen er udført med respekt for den fredede bygning og kulturarven, og A.P. Møller Fonden har støttet kirken med i alt 9.590.000 kroner.

Den prominente kirkebygning fra 1826 tilhører den britiske monark, men har siden 1952 været benyttet af Den Danske Kirke. I dag er den nygotiske kirke et populært samlingssted for danskere, som deltager i kirkens mange kulturelle, religiøse og sociale begivenheder.

Restaureringen har været nødvendig for at kunne fastholde den stigende aktivitet og fællesskabet.

Projektet har primært fokuseret på modernisering og restaurering af præstefløjen, sognegården og den sydlige have. Kirkeskibet er også blevet restaureret, samt fået nedlagt gulvvarme og forbedret kirkebænkene. Derudover er der sat jordvarmepumper i den sydlige have, som skal bidrage til kirkens bæredygtige og langsigtet varmestrategi.

Powered by Labrador CMS