Truet – Norsk færge evakueret efter et anonymt telefonopkald

M/S Nordnorge. Foto: Hurtigruten
M/S Nordnorge.

Hurtigfærgen MS Nordnorge modtog onsdag aften et anonymt telefonopkald, som kunne opfattes som en trussel mod skibet. Derfor blev færgen evakueret i Ålesund.

Publisert Sist oppdatert

260 passagerer og 70 besætningsmedlemmer ombord på hurtigfærgen MS Nordnorge fik sig onsdag aften et længere ophold i havnebyen Ålesund, efter skibet modtog et anonymt telefonopkald, der kunne opfattes som en trussel. Det skriver det norske medie VG.

Det er endnu ikke oplyst, hvad der blev sagt i det anonyme telefonopkald, men som en sikkerhedsforanstaltning valgte skibets besætning at kontakte politiet, som altså endte med at tilbageholde hurtigfærgen i Ålesund.

Her blev alle de ombordværende evakueret til et hotel i byens centrum, mens politiet efterforskede truslen. Allerede en time senere kunne de dog konstatere, at truslen ikke var ægte, hvorefter både passagerer og besætning kunne sendes tilbage på skibet.

“Sagen vil blive undersøgt nærmere, men vi anser det for helt sikkert at sende passagerer tilbage til skibet. De vil forlade havnen, så snart de er klar,” lød det fra Hurtigrutens pressevagt Martin Henriksen til VG.

På grund af forsinkelserne forårsaget af hændelsen blev MS Nordnorges anløb i Kristiansund og Molde aflyst, og færgen fortsatte direkte til Trondheim.

Ongoing situation. #Threat, Norwegian ship. MS NordNorge Coastal Liner
The police state that the message to the ship is vague, but causes concern. Operation manager in Møre & Romsdal; we're currently investigating, both technical and tactical. 200 evacuated (to hotel) #Maritime pic.twitter.com/VCWbM0haGo

Powered by Labrador CMS