Grundstødt fragtskib: Politi sigter sømand for spirituspåvirkning

Beaumaiden, som skibet ser ud. Billedet her er ikke fra grundstødningen. Foto: Vertom
Beaumaiden, som skibet ser ud. Billedet her er ikke fra grundstødningen.

Bornholms Politi har sigtet ét af syv besætningsmedlemmer fra det grundstødte fragtskib Beaumaiden for at være spirituspåvirket under uheldet.

Publisert Sist oppdatert

Bornholms Politi har sigtet ét af syv besætningsmedlemmer fra det grundstødte fragtskib Beaumaiden for at være spirituspåvirket under uheldet. Det skriver TV2 Bornholm.

Det er endu ikke oplyst hvad sømandens funktion er på skibet, eller hvor han er fra – blot at han er i 30’erne.

“Da en af besætningsmedlemmerne, en mand i 30’erne, syntes påvirket af alkohol, blev han sigtet, mistænkt for at være påvirket af alkohol, med henblik på at udtage en blodprøve,” oplyser kommunikationsmedarbejder Karoline Geertsen Keller i en mail til TV-stationen.

Det 88 meter lange fragtskib stødte på grund ud for Bornholm natten til mandag, hvor fartøjet var på vej fra Antwerpen i Belgien til Estlands hovedstad Tallinn.

Der arbejdes i øvrigt i øjeblikket på højtryk for at få trukket Beaumaiden fri af de bornholmske klipper, hvor vindstød af orkanstyrke torsdag forventes at ramme øen. Det kan du læse mere om her.

Powered by Labrador CMS