​Svane Shipping overtager aktiemajoriteten i to shippingvirksomheder

Kolding Havn set fra oven. Arkivfoto: Kolding Havn.
Kolding Havn set fra oven.

Koldings største shippingvirksomhed, Svane Shipping A/S, bliver ny hovedaktionær i de to Vejlevirksomheder Lerche-Henriksen & Møller A/S samt Charles Petersen Vejle A/S. ​Målet er at optimere de to havnes faciliteter og øge aktiviteten i begge byer.

Publisert Sist oppdatert

Også for LHM- og CPV-ejer, Jacob Bogh Nielsen, giver sammenlægningen af shippingvirksomhederne god mening.

“Det er da en optimal måde at skabe fremtid vækst i vores lokale havne og samtidig fastholde arbejdspladser og nogle dygtige medarbejdere her. Vejle Havn har nogle virkelig gode åbne arealer til bulk, skærver, flis og den slags, mens Svane råder over store pakhusfaciliteter i Kolding. Det gør det muligt at segmentere mere og øge fragtmængden begge steder uden at havnene kapitaliserer på hinanden,” siger Jacob Bogh Nielsen, der har stået i spidsen for LHM siden 2016.

Rent praktisk bliver ledelsen af aktiviteterne i Vejle fremover et samarbejde imellem Jesper Hansson og Jacob Bogh Nielsen. Sidstnævnte fortsætter nemlig som medejer.

Powered by Labrador CMS