Fagforeninger indgår aftale for søfarende i Det Røde Hav

Foto: Mark König / Unsplash

Danske Rederier Arbejdsgiver og Ma­skin­me­stre­nes Forening, Metal Maritime og Dansk El-Forbund har indgået en aftale om betaling af tillæg for den gene og ulempe, der som følge af krigen mellem Israel og Hamas, også påvirker besejlingen af Rødehavet og den sydlige indsejling dertil.

Publisert

I rederierne og fagforbundene på det maritime område har man selvsagt fulgt den bekymrende udvikling i Det Røde hav tæt. Nu er der faldet en aftale på plads, som sikrer de søfarende på danskflagede skibe, der sejler i området, tillæg for gene og ulempe i denne sammenhæng.

“Jeg er glad for den aftale, som vi netop har indgået med Ma­skin­me­stre­nes Forening, Metal Maritime og Dansk EL-Forbund. Og jeg er glad for, at vi i samarbejde med de nævnte fagforbund tager hånd om de søfarendes vilkår i denne situation,” lyder det fra direktør for Arbejdsmarked, Uddannelse og Rekruttering i Danske Rederier, Anne Windfeldt Trolle.

Tillægget gælder under sejlads i to områder i den sydlige del af Rødehavet, hvor det også internationalt er anerkendt, at der er anledning til at udvise særlig agtpågivenhed.

“I Danske Rederier har vi hilst den amerikansk ledede operation Prosperity Guardian, som skal sikre sikker passage af civile skibe i Det Røde Hav, særdeles velkommen. Dagens aftale er baseret på, at skibe, der passerer gennem området, tager alle de nødvendige sik­ker­heds­for­an­stalt­nin­ger såvel som følger alle de retningslinjer, der måtte blive udstedt i forbindelse med sejlads i området under beskyttelse af operation Prosperity Guardian,” siger Anne Windfeldt Trolle.

Powered by Labrador CMS