Danske Rederier: Vigtigt med bred politisk aftale om CCS i Danmark

Jakob K. Clasen. Foto: Danske Rederier.
Jakob K. Clasen.

Bred politisk aftale fjerner barrierer for investeringer i fangst, transport og lagring af CO2 (CCS) i Danmark. Det giver sikkerhed for virksomheder og investorer, at der nu ligger en køreplan frem imod 2030, lyder det fra Danske Rederier.

Publisert Sist oppdatert

Der er glæde at spore på kontoret hos Danske Rederier, efter regeringen og en bred vifte af Folketingets partier onsdag præsenterede en ny politiske aftale om fangst, transport og lagring af CO2 (CCS) i Danmark.

Aftalen sender nemlig et stærkt signal om, at Danmark satser på CCS som klimateknologi, ligesom den skaber klarhed om rammerne for etableringen af både transport af CO2 og udvikling af CO2-lagre.

“Det er meget glædeligt, at regeringen og et bredt flertal i Folketinget nu vil skabe klare rammer og fjerne barrierer og minimere usikkerheden for de private virksomheder og investorer, der skal etablere den nødvendige infrastruktur til fangst og lagring samt investere i de skibe, der kan sejle med CO2, så fangst og lagring af CO2 kan blive et nyt dansk er­hverv­se­ven­tyr,” lyder det fra viceadministrerende direktør for Danske Rederier, Jacob K. Clasen.

Se videoen: Hvad er CO2-lagring og hvordan foregår det?

Ambitionen er, at mindst 34 millioner tons CO2 skal lagres i den danske undergrund. Det forventes, at in­ve­ste­rin­ger­ne i fangst og lagring af CO2 vil reducere udslippet af CO2 med over 2 millioner tons årligt.

“Denne aftale er markant og konkret klimahandling og et stærkt signal til investorerne om, at Danmark satser på CCS. Det er helt afgørende med klare rammer, hvis CCS skal op i skala og blive et attraktivt in­ve­ste­rings­om­rå­de for aktører både på land og til søs. Aftalen er et vigtigt skridt i den rigtige retning, men det er afgørende, at regeringen fremadrettet arbejder konkret videre – blandt andet omkring aftaler med vores nabolande om transport af CO2 – for at realisere potentialet for Danmark som CO2-hub i Europa,” siger Jacob K. Clasen.

Når produktionen af PtX-brændtoffer er skaleret op, vil meget af den biogene CO2 skulle bruges til produktion af grønne brændstoffer i stedet for at blive lagret i jorden. Danske Rederier regner med at skibsfarten som aftager vil kunne drage fordel af en mere moden værdikæde for CO2-fangst og anvendelse, når den tid kommer.

Powered by Labrador CMS