Fredericia lukker krydstogtsæsonen af med fornemt besøg

Island Princess. Foto: ADP A/S / LinkedIn
Island Princess.

Med mandagens besøg af skibet Island Princess lukkede Fredericia Havn af for årets krydstogtsæson.

Publisert

For anden gang i år gæstede krydstogtskibet Island Princess mandag Østjylland og Fredericia Havn. Flere besøg bliver det dog ikke til lige foreløbig, da gårsdagens anløb markerede slutningen af årets krydstogtsæson.

Ganske som ved de mange tidligere krydstogtanløb i den østjyske havneby blev der skruet op for gæstfriheden, hvor velkomsten på kajen bød på musik, kanonsalut og frivillige, som stod klar til at tage imod gæsterne.

Derudover blev der afholdt både markeder og aktiviteter i byen til glæde for både lokale og gæster.

Med afgangen af Island Princess kan Fredericia Havn så småt begynde at se frem mod næste års krydstogtsæson, hvor de igen kan byde gæster fra hele verden velkommen til Østjylland.

Powered by Labrador CMS