Flere færger åbner for gratis afgange

Arkivfoto: Fanølinjen

Fra denne uge og frem til slutningen af september er der gratis færge til Aarø og Endelave for gående, cyklister samt bilister med handicapparkeringskort.

Publisert

Ligesom sidste sommer er der også i år gratis færgebilletter til danskerne, der ferierer inden for landets grænser, og fra 1. august har også de sønderjyske færger til Aarø og Endelave taget del i den frivillige sommerpakke.

Men modsat sidste år, hvor tilbuddet blot gjaldt i en enkelt måned – og senere blev udvidet til to – så har det i år været frivilligt for færgeselskaberne om og hvor længe, de ville deltage, så længe det gælder i månederne mellem juli og september.

De fratis færgebilletter skyldes, at politikerne på Christiansborg i begyndelsen af juni vedtog en sommer- og erhvervspakke, som skal understøtte danskernes mulighed for at holde ferie herhjemme, ligesom den skal styrke det lokale erhvervsliv.

I Sønderjylland er der foruden Aarø og Endelave også gratis sejlads med Barsøfærgen mellem Løjt ved Aabenraa og Barsø fra uge 32 til og med uge 36, mens det mellem Fanø og Esbjerg gælder fra uge 33 til 39.

Powered by Labrador CMS